• Er jeg virkelig interesseret i at give golfen mit livs chance og al den opmærksomhed den kan få indtil august 2012? 
  
   
• Tror jeg på, at GGK kan hæve niveauet for dansk klubelitegolf for altid?
  
   
• Er mit bagland indforstået med, at jeg kommer til at bruge en stor del af min fritid på det her?
  
   
• Er jeg indstillet på at selv putte penge i min satsning på golfen? 
  Vi har selvfølgelig et elitebudget, som er fornuftigt men ikke prangende. Men budgettet er væsentligt lavere end vores konkurrenters, og derfor må man være indstillet på, at vi bliver nødt til at have brugerbetaling på en række ting. Det vil også være nødvendigt at vi selv investere i grej, som gør os konkurrencedygtige.
  
   
• Er jeg indstillet på at møde op til fælles træning/-arrangementer så ofte som overhovedet muligt?
  En ting er jo, at I alle er dygtige golfspillere hver for sig, men holdånden er GGK's "hemmelige våben", og den kan vi kun dyrke ved at være sammen, og hvis der er teammedlemmer der ikke deltager aktivt, så ødelægger det moralen. Eneste afviger fra dette er Claus, der fra starten har fået et særordning omkring dette, da han som bekendt bor på Sjælland.  
  
   
• Er jeg indstillet på at være en loyal holdspiller - uanset om jeg bliver udtaget til elitedivisionen, reserve til elitedivisionen eller 2. holdet på den enkelte spilledag? 
  
   
• Er jeg indstillet på at checke mail og reagere dagligt på mails, som kræver det?
  Hvis vi skal arbejde effektivt er det vigtigt, at vores kommunikation er velfungerende. Derfor er det nødvendigt, at alle forpligter sig til at checke sin mail dagligt. En god maildisciplin er en effektiv måde for os at kommunikere på - samtidig er dårlig maildisciplin temmelig demotiverende for dem, som bruger tid og energi på at skrive mails, der ikke bliver ordentligt besvaret af gruppen. Læs principperne for GGK's mailkommunikation ("AKTION", "INFO" osv.) her.
   

Det hører med til historien, at jeg faktisk ikke bryder mig særlig meget om klarinet-musik, men ligesom med graffiti, så møder man en gang i mellem noget, hvor man bliver nødt til at stoppe op, nikke anerkendende og sige - dét der, det er klasse!

I forhold til billedet med bilkørsel svarer "skill based" niveau til, at man kører fra Billund til Vejle, og når man nærmer sig Vejle, så kan man pludselig ikke huske, at man er kørt i gennem Ny Nørup(!)
Det kan jo lyde skræmmende ukoncentreret, men i virkeligheden fortæller det, at man har kørt bil på et meget højt niveau. Alt er foregået automatisk, og man kan være stensikker på, at hvis der var opstået den mindste lille afvigelse fra normalen, så ville man øjeblikkelig være blevet hevet tilbage til rattet og niveauet for "rule based behaviour".

Og se nu bliver det rigtig spændende!!! For bare fordi man kan levere på skill based niveau det ene øjeblik, så er det desværre ikke ensbetydende med, at man også kan det i det næste. Tænk på Anja Andersens holdkammerater tilbage i 90'erne. De var alle sammen rigtig dygtige håndboldspillere, men nogle gange kom de til at ligne en flok begyndere, fordi hun i sin iver efter at få dem til at levere max rent faktisk opnåede lige det modsatte.
Jeg har altid været helt pjattet med Anja og hendes indstilling til elitesport, og jeg forstod godt hendes frustration over, at de andre ikke var ligeså dygtige (seriøse?), som hun var. - Men det var der bare ikke noget at gøre ved midt i kampen!

Hvis hun - i stedet for at dele skideballer ud og gøre ondt værre - havde brugt lidt af sit overskud på at sætte sig ind i de andre spilleres funktionsbetingelser, så havde hun kunnet hjælpe Ulrik-drengen med at opnå det, de alle gerne ville - nemlig at HOLDET skulle præstere sit bedst mulige på dagen.

Det er helt åbenlyst, at Jakobs og Jespers store arbejde med at finde de bedste foursomekonstellationer kommer til at give os en gevinst på det område, fordi I som spillere får lejlighed til at forberede jer sammen på en helt anden måde, end I ellers ville have kunnet. Det er også til vores fordel, at I hver især er begyndt at lave oversigter over jeres funktionsbetingelser. Funktionsbetingelser ændrer sig over tid, men bare det, at I har gjort jer tanker om dem, gør, at I kan søge de situationer, hvor I ved, at I fungere bedst, og samtidig være bedre til at tackle de situationer, som I ved, at I skal være på vagt overfor. 

Men lad os lige hoppe tilbage til den dygtige bilkører ovenfor - ham som ikke kunne huske, at han var kørt gennem Ny Nørup. Den situation opstod jo kun, fordi han var i trygt terræn, hvor automatikken kunne fungere indenfor de rammer, der nu engang var. Hvis samme mand og bil blev placeret i venstre side af vejen i London, midt i myldretiden, med en campingvogn på slæb, en træt kone ved sin side, sultne børn på bagsædet, og en GPS der blev ved med at råbe "vend om!!!"... Behøver jeg at skrive mere?

Helt oppe i toppen af det "skill based" niveau finder man et fænomen, som er kendt af topudøvere indenfor alverdens sportsdiscipliner, håndværk og kunstarter. Kært barn mange navne og "flow", "zonen", "boblen", "kung fu" er bare nogle af dem, der beskriver situationen, hvor tingene kører i olie, og alt bliver rigtigt.

Det nye indenfor "flow-forskning" er, at man indenfor de seneste par år har fundet ud af, at det er målbart. Når man er i flow, pumpes hjernen fuld af dopamin. Det er et fantastisk hormon, når det drejer sig om, at få kroppen til at blive "et" med det, den laver.
Men for at man ikke skal risikere at få en "overdosis", så lukker hjernen af for tilstrømningen af dopamin senest efter 60, 70, 80 minutter, og så er der brug for en kort pause, før der kan åbnes op igen.

Den viden skal vi brug til to ting. For det første skal vi vide, at de fleste situationer med "flow" normalt kun holder 5-7 huller i træk, og det kan være rart at have i baghovedet, hvis modstanderen lægger ud som lyn og torden - så skal vi bare fortsætte med at fokusere på vores eget spil og slå kontra, når hans flow ebber ud.
For det andet skal vi bruge det til at håndtere situationer, hvor vi er i flow, men pludselig er der noget, der forstyrrer os. Det er helt normalt, at man bliver frustreret, hvis man spiller godt, og der pludselig er ventetid, eller hvis man konstaterer, at det rent faktisk lykkes modstandernes tilskuere at bringe en ud af flow. Når det sker - og det ved vi, at det gør en gang i mellem - så er det bare med at være iskold og kynisk konstatere "ok, det er fint nok med et lille break, og lige om lidt starter 80 nye minutter I aldrig glemmer...".

Men det er ikke kun dopamin, der påvirker vores færdighedsniveau, det gør stresshormonet adrenalin absolut også. Men adrenalin er designet til at sætte kroppen i "alarmberedskab" og få den til at præstere mere end max i situationer, hvor der virkelig er fare på færde. Adrenalin booster kroppen op, så den er klar til at flygte eller at slås. Vi kender det alle sammen; hjertet banker afsted, blodet pumper rundt i kroppen, temperaturen stiger, "klappen" går ned i hjernen, man mister kontrollen over arme og ben...
Som golfspiller er der kun én måde at lære at håndtere adrenalinbombardementet på, og det er at prøve det så meget som overhovedet muligt. - Men det er nærmest umuligt at skabe et ordentligt adrenalinrush til træning, og det er derfor, at jeg prioriterer det så højt, at elitebudgettet skal give jer mulighed for at spille så mange turneringer som overhovedet muligt. I skal bringe jer i flest mulige situationer, hvor I er tvunget til at spille under pres, og hvor I hele tiden holder den evne så skarp som overhovedet mulig.

En anden måde hvorpå vi kan ruste os bedre til at håndtere adrenalinsituationer er at dele vores erfaringer. John har allerede budt ind med at fortælle, hvor vigtigt det er, at man erkender adrenalinen, når den er der. Kun på den måde kan man gøre noget ved situationen. Og Johns måde at håndtere adrenalin på er at gøre alt i slowmotion; bruge lidt ekstra tid på at vurdere situationen, tage køllen langsomt op af bag'en, lave et ekstra langsomt prøvesving - alt sammen små fif, som helt sikkert også vil virke for mig, men derfor er det ikke sikkert, at det virker for resten af gruppen.
Jakob og Martin bød jo også ind med en pointe om, at når adrenalinen pumper, så HAR man vitterlig flere kræfter, end man normalt oplever. Det betyder, at det kan være nødvendigt at tage et jern eller to kortere til de sidste indspil, hvis situationen lægger op til det. Men igen... det kan man kun gøre, hvis man er bevidst om, at nu er situationen en anden, fordi presset er kommet snigende. 

Van der Velde (den stakkels mand) spillede sit livs turnering på mere eller mindre ren dopamin de første 71 huller af The Open, men da han kom til sidste hul, gik det pludselig op for ham, hvad det var, han havde gang i - og som vi alle ved, satte adrenalintrippet både ham og caddien fuldstændig skakmat...

Det er derfor, at jeg netop har bedt jer om at overveje caddiesituationen til sommerens elitedivision. Det er selvfølgelig op til hver af jer at selv beslutte, om I ønsker en caddie eller ej. Men hvis I kan få en aftale med en person, som I fungerer godt sammen med, så minimerer I risikoen for, at alt går i sort på de sidste huller. Hvis vi trækker jeres caddies tættere på teamet, og I sætter nogle retningslinier op for, hvad det er I gerne vil have dem til at gøre for jer under runden, så giver I jer selv mulighed for at bruge dem som andet end "bagtrækkere".

Udviklingsskemaer

Hvad skal vi bruge det til? Udviklingsskemaerne er en meget simpel og "ressouce-billig" måde at kigge sig selv efter i sømmene på. Skemaerne vil både være udgangspunkt for prioritering og tilrettelæggelse af ens personlige træningsprogram, og de vil være udgangspunkt for udviklingssamtalerne hvor holdlederen, træneren mfl. kan udfordre den enkelte til at optimere.

Udgangspunktet er, at vi altid kan blive bedre til alting! Men men men... hvis udgangspunktet er, at man altid kan blive bedre til alting, så står man jo overfor en uoverskuelig og næsten umulig opgave - og det kan vi jo ikke bruge til noget. Specielt ikke nu hvor vi har meget begrænset tid til rådighed.

I vores situation har vi brug for at finde og sætte ind overfor de områder, hvor vi vurderer, at vi får den største golfmæssige forbedring ud af indsatsen. Vi leder med andre ord efter de forbedringsområder, hvor vi hurtigt kan sætte ind, og derved opnå bedre resultater allerede fra sæsonstarten.

Som hjælp til den proces har vi lavet et skema, som I alle bedes printe, udfylde og sætte i jeres mapper (her vil jeg også gerne have Claus, Jesper og Jakob med, selvom I er langt fra Gyttegård). Skemaet er en simpel måde at danne sig et overblik over sin egen situation, og det vil med sikkerhed give os en kvalificeret idé om, hvor vi hver især bør sætte ind de kommende uger. Tanken bag skemaet er også meget ligetil. Vi har sat en række faktorer op, som vi mener, har indflydelse på, hvordan man præsterer som golfspiller – i øvrigt uanset hvilket niveau man er på.

De fleste emner giver sig selv, men "adaption" (kunne ikke finde på et bedre ord i farten!) handler om, hvorvidt man er god til at acceptere de forhold på dagen, som man ikke kan gøre noget ved - fx. ”regnvejr”, ”ventetid”, "sneskimmel og bryllup i klubhuset mens man spiller" ;o)

For hvert punkt skal man vurdere ærligt, hvor man ligger i øjeblikket i forhold til sit personlige maksimum. Hvis man er så skarp og god på en af faktorerne, som man nogensinde kan gøre sig håb om at blive, så giver man sig selv ”100”, og hvis man mener, at man ville kunne forbedre sig yderligere indenfor det pågældende område, så må man selv vurdere, hvor langt fra ”100” man ligger. Det er vigtigt, at man hele tiden forholder sig til sit eget maksimum og ikke til andres. I James' skema giver det for eksempel ikke mening, at han vurderer sine drives ud fra, hvor gode Jespers er…

Når I har udfyldt skemaet, vil der givetvis være nogle punkter, som I ikke har været i stand til at vurdere pga. årstiden, og der vil være nogle, som I scorer lavt på, mens I ligger højt på andre. Men når I efterfølgende laver en træningsplan for den kommende måned, så er det vigtigt, at I fokuserer på det, der er muligt, Det kan for eksempel godt være, at Ole kommer hjem fra Spanien med en viden om, at hans putter i iskold, men det er der ikke ret meget han kan gøre ved i vinter, og derfor kan han lige så godt fokusere på at forbedre en anden del af sit spil, indtil han igen kan træne putting.
Samtidig er det også vigtigt, at I fokuserer på de områder, som vil give jer størst resultatmæssig effekt fra sæsonstart (mest "bang for the buck"!).

Hvis I har tanker eller idéer til, hvordan vi kan forbedre skemaet, så giv endelig lyd! Det er planen, at til første træning i hver måned, skal alle ”Team Guld i ’12!” spillere på forhånd have evalueret sit eget niveau og have lavet en træningsplan for den kommende måned, så vi kan bruge materialet som udgangspunkt for udviklingssamtaler.

Du finder de seneste udgaver af udviklingsskemaerne her

Risikovurdering

Hvad skal vi bruge det til? Risikovurdering handler om at være på forkant og om at undgå at være overladt til tilfældigheder. Risikovurdering er et planlægningsværktøj, som vi skal bruge til at tage nogle simple forholdsregler, så vi ikke ender i uønskede situationer, hvor vi har svært ved at præstere optimalt.

Risikovurdering er et begreb, som er velkendt i erhvervslivet. Indenfor luftfart, offshore og andre fysisk farlige industrier handler risikovurderinger primært om at forhindre tab af liv, mens alle andre industrier kan og bør bruge redskabet til at undgå at komme i situationer, hvor virksomhedens eksistens er truet.

Risikovurderinger kan laves temmelig kompliceret med sandsynligheder, afledte effekter og en hel masse spændende forhold, men til vores brug handler det kun om, at finde frem til de ting, som vil kunne forhindre os i at præstere godt på golfbanen. Derfor vil vi være rigtig godt sikret, hvis I hver især sætter jer ned med jeres spillermapper og skrive nogle få punkter med ting, som I på forhånd ved vil kunne ødelægge jeres præstation.

Lyder det lidt abstrakt???? Så tænk på Daniel Løkke, som mistede sin kuffert på vej til en turnering i Asien. I kufferten lå hans spillebukser, og han kunne ikke få lov til at stille op i de cowboybukser, han havde på under rejsen... Når man ender i den slags situationer, så er det ikke et spørgsmål om, at man er ramt af uheld. Situationen kan kun beskrives som "dårlig forberedelse". Daniel vidste på forhånd, at han ikke kunne spille i cowboybukser, og han vidste med garanti også, at det ikke er ualmindeligt, at man mister sin kuffert på flyrejser. Ved ikke at tage nogle som helst forholdsregler overfor de to ting satte han sig selv i en situation, hvor hans præstation - og dermed muligheden for at tjene penge - i den uge blev overladt til tilfældigheder.
Det er ikke altid muligt at gardere sig fuldt ud, men i sådanne situationer handler det om at reducere risikoen så meget, som det er praktisk muligt. Og det kunne Daniel have gjort ved for eksempel at rejse i nogle bukser, som også kunne bruges som spillebukser, hvis det skulle blive nødvendigt.