Startside | Generelt | Bestyrelse | Sekretariat | Pro | Webmaster | Begynderudvalg | Sportsudvalg | Børn og unge udvalg | Eliteudvalg | Baneudvalg | Handicapudvalg | Udviklingsudvalg
 

Startside
Op

 

Kommunikation

Generelt

God og effektiv kommunikation er en væsentlig del af at være Danmarks bedste golfklub.

God og effektiv kommunikation handler blandt andet om at vise hinanden respekt ved at svare på forespørgsler og ved at overholde aftaler og tidsfrister.

Da GGK er en klub, som sprudler af initiativ, og hvor der ofte sættes initiativer i gang med kort varsel, forventes det, at klubbens nøglepersoner, elitespillere, ynglingespillere, juniorspillere og mikroforældre til stadighed holder deres mailadresse opdateret i Golfbox, og at mails læses og eventuelt besvares dagligt.
Hvis mails ikke håndteres som beskrevet ovenfor, ødelægger det klubbens mulighed for at arbejde effektivt, og samtidig er det stærkt demotiverende for det bagland, som hele tiden arbejder for at gøre klubben endnu bedre.  

 

Mail

En af de primære kanaler for information i klubben er mail.
Når der sendes mails ud til en gruppe af medlemmer, foregår det ved, at der laves en søgning på den pågældende gruppe i medlemskartoteket (Golfbox), hvorefter de registrerede mailadresser sættes ind i mailen. – Derfor er det meget vigtigt, at medlemmerne altid informerer sekretariatet, når de skifter mailaddresse.

De respektive områder sørger for, at medlemmerne mindes om, at de skal kontrollere deres kontaktoplysninger i forbindelse med træning, møder og lignende.

 

Behandling af modtagne mails

AKTION

Hvis afsenderen af en mail ønsker at få svar fra alle primære modtagere (adressater i "Til:" feltet) skrives "AKTION:" foran overskriften i "Emne:".

Alle sekundære modtagere (adressater i "CC:" feltet) må svare på mailen, hvis de vurderer, at der er behov for det.

 

INFO

Hvis afsenderen af en mail ikke er afhængig af svar på sin mail skrives "INFO:" foran overskriften i "Emne:".

 

***

Hvis afsenderen bare skal give modtagerne en kort besked kan dette gøres ved at skrive "***" foran den fulde besked i "Emne:". På den måde slipper modtagerne for at åbne mailen.

 

Man bør desuden være opmærksom på følgende vedrørende udsendelse af informations-mails til større grupper:

  • Personer i TIL kan ses af alle modtagere af mailen

  • Personer i CC kan ses af alle modtagere af mailen

  • Personer i BCC kan ikke ses af andre modtagere.

  • Hvis man ikke ønsker sin e-mail adresse opsnappet i forbindelse med virus eller lignende, kan man ønske ikke at være en del af store distributionslister men så går man dermed også glip af information.

  • Den nemme løsning er, at afsenderen af mailen indsætter ALLE modtagerne i BCC frem for TIL/CC – dermed er de usynlige for de øvrige modtagere, og vi undgår at virus eller hackere, der misbruger mailsystemet, får adgang til vore e-mail adresser.

 

Brev

Der er mulighed for at kommunikere via brev, i situationer hvor det ikke er hensigtsmæssigt, at benytte de gratis kommunikationsmuligheder.
Sådanne breves sendes via sekretariatet, og udgiften konteres den pågældende afdeling.

Postbakker

Når klubben modtager post, der er adresseret til nøglepersoner i organisationen, lægges det i den pågældende persons postbakke.

Det forventes at nøglepersonerne checker sine postbakker jævnligt.

 

Opslag

Alle nøglepersoner i klubbens organisation har mulighed for at kommunikere med medlemmerne via opslag ved putting green eller i klubhuset.
Den der sætter et opslag op er ansvarlig for at fjerne det igen, når det ikke længere er aktuelt.

 

Klubbens hjemmeside

Alle nøglepersoner i klubbens organisation kan få publiceret nyheder og indlæg på klubbens hjemmeside.
Tekst og eventuelt billedmateriale mailes til webmasteren eller sekretariatet.

 

Klubbladet

Det forventes at alle afdelinger bidrager med materiale til hvert nummer af klubbens medlemsblad.
Materialet mailes til sekretariatet.

 

Medierne

Turneringsresultater, gode historier og oplysninger om aktiviteter i klubben formidles til medierne klubben.
Tekst og eventuelt billedmateriale mailes til sekretariatet.


Startside | Generelt | Bestyrelse | Sekretariat | Pro | Webmaster | Begynderudvalg | Sportsudvalg | Børn og unge udvalg | Eliteudvalg | Baneudvalg | Handicapudvalg | Udviklingsudvalg